Idag var så første gang vi trådte ind i rollen som instruktorer/hjælpelærere på John Gøtze’s T8 kursus “Enterprise Arkitektur”. Det er et kursus vi begge har taget for et år siden og som vi har beskæftiget os med lige siden -må nok indrømme at vi er blevet Gøtze-discipler! Det var selvfølgelig en overvejelse i forhold til tid og energi væk fra specialet, men vi er indbyrdes blevet enige om, at det er så relevant, interessant og hyggeligt, at vi gerne vil bruge lidt tid på det. Og sekundært, så er det jo en fantastisk reference til CV’et
Derudover havde vi idag et kort møde med John. Vi har på nuværende tidspunkt et meget bredt emne, som vi konstant går og lurer på hvordan vi kan specificere og konkretisere – ikke at det skal være lige nu, men det er nødvendigt at have et skarpere fokus også selvom vi “kun” er i litteraturstudie-fasen. Til det er John en fantastisk vejleder og det er super givtigt når man vender tanker og idéer med ham.
Mht. de to konferencer vi har postet her på bloggen, ja, så har vi været så heldige at få lov at deltage både i mini-konferencen omkring fælles-offentlige styringsinitiativer (Business Case-modellen) der foregår i Sorø samt i IT-arkitektur Konferencen 2008 i Århus. Så nu skal vi blot finde husly i Århus og helst så gratis som muligt! Vi glæder os til at deltage i begge dele.
Hej Maria og Claus,
Jeg skal også med til arkitekturkonferencen i Århus. Jeg har skrevet et indlæg på Johns specialeforum, men der er endnu ikke andre, som har svaret at de også skal af sted. Det kunne ellers være fint, hvis vi var flere, som kunne følges derover fra Kbh…
Nåh, men vi ses jo bare på 4B i næste uge
)
(dejligt at der endelig er tildelt kontorer, men lidt ærgerligt at de skal deles af så mange…)
God arbejdslyst fra Stine